Det er billedet der sælger varen!
Det er billedet der sælger varen på din webside. Det er det grafiske der fanger folks opmærksomhed!
Når du skal sælge varer på nettet, så er det billedet der sælger varen. Det er nok heller ikke virkelig noget du hører første gang, men det er vigtigt at der gøres en del ud af billedet. Det betyder at du som det første skal have et ordentligt billede af produktet, men som sådan også at det skal være i den rette størrelse.
Folk er med tiden blevet langt mere kræsne når det kommer til onlinehandel. Derfor gælder det om at få et billede på din varer hvor de virkelig kan se detaljerne. Din webshop er et virtuelt showroom, og her skal kunden nærmest have fornemmelsen af at kunne tage varen i hånden.
Billeder i høj opløsning fra de rigtige vinkler!
Det er vigtigt at billederne viser varen fra de rigtige vinkler. Dermed ment på en måde så man kan se varen ordentligt. Det kan også være en god ide at have dem sat op i en scene. Er det f.eks. tøj man sælger, så hjælper det at der en model der har dem på. Lægger du bare tøjet på bordet og tager et billede, får man ikke en ide om hvordan det sidder. Det kan også være med en stemningsfyldt baggrund. Sælger du f.eks. havemøbler, så sælger det bedre hvis man kan se dem stå i en lækker have eller på en flot terrasse.
Opløsningen er også vigtigt. Smider du billeder på din webshop med en størrelse på 500 x 500 pixel, så kan kunden ikke virkelig zoome ind. Lægger du dem dog op i en 2000 x 2000 pixel, så er der mulighed for virkelig at se detaljerne. Det kan være det afgørende for om kunden ender med at foretage købet. Høj opløsning giver mulighed for at gå “helt tæt” på varen, hvilke giver en bedre fornemmelse for produktet.
Uanset hvad, så brug til tider mere energi på dine billeder end teksten. Teksten har en SEO værdi, men uanset hvor god SEO du laver, så får du intet solgt, hvis kunderne ikke kan se din vare ordentligt.
Hvad størrelse skal du vælge!
Det kan være lidt forskelligt hvad størrelse billede du skal vælge. Det afhænger til dels også af det produkt du sælger. Specielt ved tøj og sko, er kvinder blevet mere og mere vant til utrolig store billeder. Så kan de zoome helt ind på varen og se de små taljer. Sælger du værktøj er det måske ikke helt så vigtigt at kunne zomme helt ind på en skruetrækker. Det skader dog aldrig at give muligheden.
Kunsten ligger altid i at have billeder der er store, men ikke så store at de sløver siden. Derfor kan man evt. gøre brug af komprimering eller den nye wepg standard. En god størrelse er 1500 – 2000 pixel. De billeder kan med den rette komprimering holde sig på en 100 – 300 kb.
Husk at have billeder fra forskellige vinkler. En 4-5 billeder af varen er nok et minimum man bør have. Flere billeder skader ikke. Dertil kommer også varen i en opsat scene som nævnt tidligere. De fungerer som stemningsbilleder og sælger altid bedre. Stemningsbilleder er specielt også gode til SoMe, hvor man skal trække folk over i ens webshop.